NLP

NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) hjælper dig med at forstå dine tanker, sprog og reaktioner – så du kan bryde gamle mønstre og skabe mere frihed i dit liv.

Hvad er NLP – og hvordan virker det?

Måske har du tænkt: “Jeg ved, hvad jeg burde gøre – men jeg falder hele tiden tilbage.”

NLP er en metode, der hjælper dig med at forstå og ændre de tanke- og adfærdsmønstre, som ofte kører på autopilot. Det handler om, hvordan vi bruger vores sprog, sanser og indre billeder til at skabe vores virkelighed – og hvordan vi med små ændringer kan skabe stor forskel.

Klienteksempel: At sige nej uden skyld

En klient havde svært ved at sætte grænser og sagde ofte ja – selvom hun mærkede et nej. Med NLP arbejdede vi med de indre dele, der forbandt hendes værdi med at være noget for andre.

Hun fik kontakt til en ny indre overbevisning: “Jeg er god nok – også uden at please.”

Efter få sessioner kunne hun sige nej med ro – og oplevede, at det faktisk skabte mere ærlige og stærkere relationer.

Carina Britorn - NLP Psykoterapeut

Sådan kan vi hjælpe:

I vores samtaler bruger vi NLP til at:

  • Afkode og ændre begrænsende overbevisninger
  • Skabe nye, støttende mentale strategier
  • Arbejde med indre dele, der holder dig fast i gamle mønstre
  • Styrke dit selvværd og din evne til at træffe sunde valg
  • Heale tidligere oplevelser på en nænsom måde

Du bliver ikke “fixet” – du bliver mødt, støttet og styrket i at finde dine egne ressourcer.

Baggrund – Hvad er NLP og hvor stammer det fra?

NLP blev udviklet i 1970’erne af Richard Bandler og John Grinder, som studerede, hvordan nogle terapeuter og kommunikatører fik ekstraordinært gode resultater. De fandt frem til, at sprog, kropssprog og indre billeder spiller en afgørende rolle i, hvordan vi oplever verden – og hvordan vi kan ændre den oplevelse.

Metoden trækker på både psykologi, sprogvidenskab og kommunikation, og bruges i dag i både terapi, coaching, ledelse og undervisning over hele verden. I terapi bruges NLP særligt til at arbejde med fastlåste tankemønstre, lavt selvværd, angst, fobier og relationelle udfordringer.

Det siger vores klienter…

Carina udviser en uvurderlig evne til at lytte og skabe rum for refleksion og udvikling.

For mig har det været afgørende at føle mig mødt og forstået, hvilket Carina formår med stor bevidsthed og omsorg.

Gennem Carinas psykoterapeutiske kompetencer har jeg fået nye værktøjer, som har hjulpet mig med at finde min indre styrke og genopbygge troen på mig selv.

Hendes empati og mange menneskelige kvaliteter har gjort hende til en særlig værdifuld støtte i min udviklingsproces.

Laura
Psykologistuderende

Jeg har gået hos Carina gennem flere år og har hos hende fået uvurderlig hjælp til at navigere gennem svære tider i mit liv. Gennem samtale, hypnoterapi, healing og hendes mange spændende metoder har jeg oplevet, hvordan hun har åbnet op for dybere lag i både mit sind og min krop. 

Hver gang jeg har besøgt Carina, har hun med stor nænsomhed guidet mig til at arbejde med de mest sårbare og sorgfulde steder i mig. 

Hun har hjulpet mig til at mærke mig selv og bearbejde de svære oplevelser , jeg har båret med mig – noget, jeg ikke troede var muligt på samme måde før mit forløb hos hende.

Carina er et utroligt sympatisk menneske, der kombinerer en dybt professionel tilgang med en hjertevarm empati og indlevelse. Hos hende føler man sig ikke bare som en klient, men som det unikke menneske, man er. 

 Jeg kan varmt anbefale Carina til alle, der søger en terapeut med både faglig ekspertise og et stort hjerte.

Linda
Folkeskolelærer
Efter PSYCH-K® session hos Thomas:

Jeg har haft en følelse af ro og taknemlighed, og har følt mig mere funderet i mig selv. Jeg har også oplevet at kunne stå bedre i min faglighed, i stedet for at blive bange for, at jeg sætter relationen på spil. En grundlæggende følelse af, at jeg er ok i mig selv.

Jeg har haft ondt i min hofte i mange år, måske hele mit voksenliv. Jeg læste på et tidspunkt, at traumer lejres i hoften. Jeg har ikke haft ondt i min hofte, siden jeg gik fra behandlingen.

Så behandlingen har haft en virkelig stor betydning for mig.


LeA

Jeg har hørt mig selv sige mine værdier i forhold til mit arbejdsliv højt mange gange. Og jeg har gennem lang tid været sikker på prioriteringen af dem. Men så… skete der noget. Under værdisessionen med Carina blev jeg udfordret på at lave en ret så skarp prioritering af mine værdier – altså de værdier, jeg var overbevist om, jeg kendte ud og ind. 

Det var… ikke bare overraskende, men overraskende meningsskabende pludselig at se min egen (nye) prioritering som resultat af Carinas metode og tilgang – og især mærke, at noget faldt på plads indeni. For første gang er jeg klar til at gå ud og italesætte, hvad jeg eftersøger i mit arbejdsliv, fordi jeg ved, hvad der – når den sidste bastion står tilbage – er allervigtigst for mig.

Majbritt
Stol På Mennesker, WalkAway

Den metode Carina anvender til værdiafklaring kan jeg absolut anbefale. Jeg valgte, at Carina skulle lave min værdiafklaring meget bred, men med fokus på mit arbejdsliv.

Jeg har 35 års erfaring på arbejdsmarkedet, så jeg forventede ikke de store overraskelser. Jeg tog fejl… En stor tak til dig Carina, for at mine grundsten er blevet flyttet efter din værdiafklaring. Det kommer til at påvirke mit arbejdsliv i fremtiden på den gode måde.

En værdiafklaring er en rigtig god start på at forbedre eller forandre vigtige områder i livet – med fokus på det område, man selv vælger.

Claus Grøn
Kvalitets- og udviklingschef, Metalwo A/S

Jeg kan på det varmeste anbefale Carina og har selv nydt godt af hendes kompetencer i forbindelse med en værdiafklaring.

Dette var en meget positiv oplevelse hvor jeg dels oplevede et frirum med mig i selv i centrum, noget der i en travl hverdag tit bliver nedprioriteret og derudover var det en super sund øvelse til at få kalibreret mit eget kompas for både mit private og professionelle liv, noget som jeg i den grad kan anbefale uanset job eller titel.

Så hvis kompasset trænger til kalibrering igen, får Carina mig i røret.

De varmeste anbefalinger.

Kristoffer Falk Qvist
Head of Technology, HydraSpecma Renewables

Jeg har svært ved at sætte ord på det, men jeg har det anderledes nu, end da jeg kom.

Jeg ved ikke, hvad det er, du gør, men det må være en slags hypnose.

Mine arme føles som mentol…

Det er mærkeligt, for mentol plejer jo at være noget, man kan smage, men jeg kan altså føle det.

Christian

Det er virkelig mærkeligt, det føles som om, min rygsøjle bliver hevet i af en magnet, og jeg bliver rettet ud.

Anita

Jeg vil blot sige mange tak for den skønne behandling, du gav mig i onsdags.

Jeg var imponeret over, hvor præcist du spottede mine ubalancer.

Jeg har oplevelsen af, at jeg energimæssigt er blevet løftet til et højere niveau efter, at jeg har været hos dig.

Jeg er meget taknemlig for det, du gav.


Lene

Du behøver ikke klare det alene

Uanset hvad du kæmper med, er der en vej frem. Vi bruger en kombination af samtaleterapi, NLP-psykoterapi, hypnoterapi og PSYCH-K til at hjælpe dig med at bryde uhensigtsmæssige mønstre, regulere nervesystemet og genfinde din indre balance. Sammen finder vi den rette tilgang for dig, så du kan få det bedre – skridt for skridt.

Er du klar til at tage det første skridt mod forandring?

Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Kontakt

Stærkt Sind er åben for sessioner ved både fysisk fremmøde og online.

Kontakt Stærkt Sind

Please set the ‘Contact Form’ component shortcode