Stærkt Sind drives af Carina Britorn og Thomas Vestergaard. Vi kombinerer psykoterapi, hypnoterapi, coaching og PSYCH-K® med en rolig, praktisk og menneskelig tilgang til forandring. Vores arbejde tager udgangspunkt i, at mennesker ikke bare skal forstå deres mønstre, men også have mulighed for at ændre dem i praksis.
Carina Britorn
NLP Psykoterapeut, Hypnoterapeut & PSYCH-K® PREFERRED Facilitator
Som NLP psykoterapeut og hypnoterapeut arbejder jeg ud fra en holistisk forståelse af mennesket – hvor videnskab og spiritualitet går hånd i hånd. Jeg tager afsæt i epigenetikken, som viser, at vi med sindets kraft kan påvirke vores fysiske og psykiske sundhed, og jeg kombinerer denne viden med neurovidenskabens indsigt i hjernens foranderlighed.
For mig er det essentielt at forstå, at alt er energi. Vi bærer mønstre og overbevisninger med os, men vi har også evnen til at transformere dem. I mit arbejde hjælper jeg mennesker med at bryde uhensigtsmæssige mønstre, styrke deres mentale trivsel og skabe dybere, mere bevidste relationer – både i arbejdslivet og privat.
Min tilgang er både forankret i forskning og åben for det spirituelle. Jeg tror på, at vores bevidsthed rækker langt ud over det, vi umiddelbart kan se, og at sand forandring sker, når vi arbejder med både sind, krop og sjæl.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og modtager løbende supervision og efteruddannelse.
Jeg arbejder under Dansk Psykoterapeutforenings tavshedspligt og etikregler.
Thomas NORDAHL Vestergaard
PSYCH-K® PREFERRED Facilitator & Coach
Som PSYCH-K® facilitator og coach hjælper jeg mennesker med at transformere deres begrænsende overbevisninger til positive og støttende tanker, der skaber varig forandring. Mit arbejde bygger på en dyb forståelse af, hvordan vores underbevidste mønstre former vores liv – og hvordan vi med enkle, kraftfulde metoder kan omprogrammere dem.
Jeg tror på, at verden bliver et bedre sted, hver gang én person bryder fri af en negativ overbevisning og erstatter den med en, der understøtter deres fulde potentiale. Med PSYCH-K® kombinerer jeg neurovidenskabelig indsigt med en energetisk tilgang, der skaber forandringer hurtigt og effektivt – på et dybt niveau.
Min mission er at hjælpe mennesker med at leve mere frit, autentisk og i harmoni med sig selv. Én overbevisning ad gangen.
Derfor vælger vores klienter Stærkt Sind
Klienter vælger ofte Stærkt Sind, når de ønsker en tilgang, der både rummer samtale, underbevidste mønstre, krop, relationer og konkrete skridt i hverdagen. Vi arbejder ikke ud fra én standardløsning, men tilpasser forløbet til det menneske, der sidder foran os.